Singles Day – verdens største handelsdag

Kina er desuden et kraftcenter for udvikling af den allermest moderne teknologi, hvilket skyldes de noget lavere lønninger og langt mere lempelige arbejdsregler, virkelig har tiltrukket udenlandske virksomheder til landet. F.eks. har rigtig mange danske virksomheder valgt at outsource deres produktion til Kina for at maksimere deres profitmargen. Kina er derfor hurtigt ved at overtage verdensøkonomien, hvilket b.la. skyldes at landet de seneste år virkelig har åbnet sig op for den vestlige markedsøkonomi; og fordi de helt naturligt sidder på et kæmpe hjemmemarked, så har der været rigtig mange penge at tjene for kinesiske virksomheder. Kina er dog på mange måder en lukket verden i sig selv, og du er måske ikke klar over, at landet faktisk er hjemsted for verdens største årlige handelsdag – Singles Day. Singles Day er faktisk en af årets største begivenheder i Kina, og er nu ved at gøre sit indtog over hele verden – Danmark inkluderet siden 2017.

Baggrundshistorien, der ligger bag Singles Day

Singles Day kan spores tilbage til universiteterne i Kina i sluthalvfemserne. Grundet de mange singler i universitetsmiljøerne, opstod der et ønske om at lave en dag, hvor man kunne fejre alle singlerne med f.eks. en række fester. Dette var en øjeblikkelig succes, og blev herefter en årligt tilbagevendende begivenhed i Kina. Der gik herefter en årrække på denne måde, indtil handelsgiganten Alibaba valgte at tilbyde en lang række tilbud til deres kunder. Dette forvandlede nærmest øjeblikkeligt en forholdsvist lille begivenhed til en kæmpe shoppedag, der nu er blevet den allerstørste i hele verden; og det er ikke længere kun for singler, men alle der ønsker sig et godt tilbud. Singles Day er nu heller ikke kun et kinesisk anliggende, men er blevet budt velkommen med åbne arme af detailhandler i hele verden; og Danmark er selvfølgelig også at finde på denne liste.

Den danske udgave

Singles Day afholdes herhjemme (og i udlandet) den 11. november, og er seneste skud på stammen indenfor detailhandlen herhjemme. Målet er, at denne dag skal overtage Black Friday som største indkøbsdag, og det er der også rigtig mange butikker herhjemme, der har fået øjnene op for. Dette betyder, at en lang række af de mest kendte brands herhjemme nu er hoppet med på vognen med en masse gode tilbud på selve dagen. Så uanset om du er på udkig efter billig elektronik, mærketøj eller køkkenudstyr, så vil der være rigtig mange penge at spare; og jo tidligere du undersøger markedet, jo bedre muligheder vil du have for at lande de allerbedste tilbud.